Privatpsykiatrisk klinik
i hjertet af AarhusErfarne specialister i almenpsykiatri med særlig ekspertise inden for
ADHD, Autisme, angst og depression
Genfind din ro
Navnet Galini stammer fra det græske ord “Galēnē”, som betyder ro eller stilhed. I græsk mytologi var Galene en havnymfe, der repræsenterede det stille hav efter stormen
– et billede på balance og genoprettet ro.
Det er denne idé, der ligger bag vores navn. Hos Galini Psykiatrisk Klinik arbejder vi for at skabe klarhed og stabilitet i en hverdag præget af psykisk uro. Navnet minder os om formålet med vores arbejde: at hjælpe mennesker med at genfinde indre ro gennem faglighed, indsigt og tillid.
Klinikken
Galini Psykiatrisk Klinik tilbyder omfattende psykiatrisk udredning og behandling for voksne. Vi behandler hele spektret af psykiatriske tilstande med særlig erfaring inden for ADHD, autisme, angstlidelser og depression. Som privatpraktiserende klinik kan vi tilbyde hurtig adgang til specialiseret behandling, hvor speciallæge og specialpsykolog arbejder tæt sammen om at skabe det optimale behandlingsforløb.
Vi afsætter god tid til hver konsultation og tilpasser behandlingen efter den enkeltes behov og situation.
Med over 35 års samlet erfaring fra psykiatrien har vi opbygget særlig kompetence inden for komplekse udredninger og behandlingsforløb, hvor flere problemstillinger er til stede samtidigt.
Behandlingsområder
Hvorfor vælge GALINI?
Hurtig adgang til specialiseret hjælp
Med en ventetid på få uger kan vi tilbyde hurtig udredning og behandlingsstart.
Vi ved hvor stor betydning et overskueligt forløb har.
Koordineret tværfaglig behandling
Vores speciallæge og specialpsykolog arbejder i samme lokaler og har løbende dialog om alle behandlingsforløb. Dette sikrer optimal behandling uden forsinkelser eller informationstab.
Tid til grundighed
Vi afsætter minimum 90 minutter til førstegangskonsultationer og den tid, der er nødvendig til opfølgende konsultationer. Dette giver mulighed for at forstå hele din situation og tilpasse behandlingen præcist.
Moderne faciliteter på Trøjborg
Vores klinik ligger let tilgængeligt med gode parkerings- og transportmuligheder. Lokalerne er nyindrettede med dæmpet belysning, lydisolerede konsultationsrum og behagelige venteområder.